• På trods af krise går analytikerne i spåner over dansk aktie

    Источник: BDK Finans / 27 май 2024 14:56:42   America/Chicago

    Vestas-aktien er rødglødende hos analytikerne for tiden. Senest har Jyske Bank mandag gentaget sin købsanbefaling af aktien. 22 ud af 35 analysehuse, der dækker aktien, anbefaler nu at købe den. Det skriver Euroinvestor. Mandag er aktien steget med fire procent til en kurs på 198 kroner. Vestas har ellers i længere tid været i modvind. Bare i år er aktien faldet med fem procent. Det sker på bagtæppet af et regnskab for årets første tre måneder, der viste underskud på mere end en halv milliard kroner, mens vindgiganten leverede overskud på knap 120 millioner kroner i samme periode sidste år. Samtidig faldt omsætningen med lidt over fem procent til 20 milliarder kroner i 1. kvartal. Ser kurspotentiale på ti procent Modgangen kommer efter krisen i verdensøkonomien i 2022, som ramte Vestas hårdt med underskud og færre ordrer. Det gjorde, at aktien styrtdykkede, og i 2023 blev krisen kun forværret, da katastrofen i Ørsted nåede nye dybder, som skræmte investorerne væk fra de grønne virksomheder. Vestas kunne dog glæde sig over en rekordstor ordrebog til en værdi af omkring 450 milliarder kroner i starten af maj. Jyske Bank har også tidligere forklaret, at Vestas er på vej til at forbedre sin indtjeningsevne efter to år, hvor vindmølleproducenten ikke har tjent penge på at bygge vindmøller. Det gennemsnitlige kursmål for analysehusene lyder på 221 kroner pr. aktie. Med andre ord ser analytikerne et kurspotentiale på omkring 20 procent. https://www.berlingske.dk/oekonomi/paa-trods-af-krise-gaar-analytikerne-i-spaaner-over-dansk-aktie
Опубликовать